Samarbejdspartnere

Promentum

Konsulenthuset Promentum er blevet CKLs tilholdsted i København.
Med fokus på regenerative principper for ledelse og organisationsudvikling er Promentum en oplagt partner for CKL. Promentum  har endvidere et veludviklet program for undervisning i filosofi, som også matcher CKLs krav om tænksomhed og omhu i omgangen med lederskabets dilemmaer og kunstens muligheder.

 

Bramstrup

Herregården Bramstrup – tæt på Odense i Faaborg-Midtfyn kommune – har været en del af CKLs udvikling fra den spæde begyndelse i 2003. Bramstrup forener sin kulturarv, der tælles i århundreder, med nutidens entreprenørskab og fremtidens bæredygtige løsninger indenfor landbrug, byudvikling og kulturoplevelser. CKL skaber sammen med Bramstrup et mødested hver måned i sommerhalvåret.

 

Oxford University

Gennem Peter Hankes arbejde siden 2008 ved Saïd Business Schools executive education forbinder CKL sig til en verdensførende institution indenfor praksis og forskning i Art & Humanities’ anvendelse i lederuddannelserne. Oxford-forskningen i Polyphony, Orchestration, og Ensembles præsenteres løbende i CKLs laboratorier.

 

Øvrige samarbejdspartnere og netværk

CKL er igang med at tilknytte flere samarbejdspartnere, bl.a. virksomheder, interesseorganisationer, kunstnergrupper og kulturinstitutioner i et udvidet netværk.